Elsker du at bevæge kroppen på alle mulige sjove måder i en gymnastiksal?
Så kom og vær med, for Minikids er helt klart holdet for dig!
Vi skal hoppe, springe, danse og grine - have sved på panden og bare have det rigtig sjovt i gymnastikkens verden.
På Minikids vil børnene på en sjov og anderledes måde få udfordret sanser, motorik og fantasi.
Udover brug af redskabsbaner og håndredskaber såsom faldskærm, rullebrædder og hulahopringe, vil vi også tage fat i nogle af gymnastikkens basale grundteknikker såsom kolbøtter og vejrmøller, så børnene allerede fra helt små af, får lov at prøve det, som de senere hen vil møde på de andre gymnastikhold.
På vores alsidige hold er der plads til alle, så har du lyst til at prøve noget af dette, så kom og vær med til en times fis og ballade hver mandag, i god atmosfære med andre jævnaldrende børn!
I forbindelse med den årlige forårsopvisning kan det ske at vi finder på et sjovt tema, hvortil der muligvis skal købes opvisningstøj. Dette bliver dog ikke et kæmpe beløb!
Glade gymnastikhilsner fra jeres instruktør Mira 🥰
PS: Da gymnastiksalen ikke er så stor, bedes forældre opholde sig i omklædningsrummet mens undervisningen finder sted.
Instruktør
Hjælpeinstruktør
Hjælpeinstruktør
Hjælpeinstruktør