|
Kreditkortbetaling er sikkert!
|
|
Betaling med kreditkort i danske net butikker er SIKKERT! Det er den helt entydige
holdning hos alle officielle relevante instanser, herunder også Forbrugerrådet,
Forbrugerstyrelsen, PBS og bankerne.
|
|
Forbrugerrådet - tilråder kreditkortbetaling som det sikreste valg
|
|
I forbrugerbladet "TÆNK" (nr. 11, feb. 2001) anbefales direkte, at man
udelukkende benytter Dankort/kreditkort-betaling på nettet frem for kontant betaling
eller efterkrav, da forbrugeren simpelthen er bedst beskyttet ved kreditkortbetaling.
Læs mere på Forbrugerrådets
hjemmeside.
|
|
Video om sikkerhed
|
|
FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel) har udgivet en video, hvor en række
eksperter på området giver forbrugerne gode råde om rettigheder, forbrugersikkerhed
og betaling på nettet
Klik her for at se videoen.
|
|
|
Forbrugerombudsmanden - risikoen er stort set lig nul
|
I oktober 2000, udkom en rapport fra forbrugerombudsmanden om handel og markedsføring
på nettet, hvor han bl.a. skriver:
"Det er en alt for udbredt misforståelse, at det skulle være farligt at bruge
sit betalingskort (dankort eller kreditkort), når man handler på Internettet.....
....Forbrugerombudsmanden finder det derfor vigtigt i en rapport som denne at slå
fast, at forbrugerne - under forudsætning af at de altid kontrollerer deres kontoudtog
fra banken - ikke løber nogen risiko ved at bruge deres betalingskort, heller ikke
på Internettet......
....det forekommer rimeligt at konkludere, at risikoen for, at ens kortoplysninger
bliver misbrugt af tredjemand, på nuværende tidspunkt stort set er lig nul. "
|
|